Kejserens nye flip (org: The Emperor’s New Groove) er en Oscar og Golden Globe-nomineret tegnefilm, produceret af Walt Disney Feature Animation og udgivet af Walt Disney Pictures igennem Buena Vista Distribution i USA den 10. december 2000, og i Danmark den 9. februar 2001. Det er den 39. film fra Disney Klassikere-serien, og Kejserens nye flip er en komedie til både børn og voksne. Titlen referer til det danske eventyr Kejserens nye klæder af H.C. Andersen, selvom at de to slet ikke har noget til fælles. Produceret af Randy Fullmer og instrueret af Mark Dindal over et 6 års lang produktionsfase, var Kejserens nye flip markant ændret fra dens oprindelige koncept til en mere Disney-musical, som Solens Rige.

Selvom at filmen ikke var helt så succesfuld, var den det dog nok til at der blev lavet en 2’er: Kejserens nye flip 2: Kronks nye flip som gik direkte-til-video, som blev udgivet i januar 2006, og tegnefilmserien Kejserens nye skole.

Filmen modtog en Oscar-nominering i kategorien: “Best Song” for My Funny Friend and Me sunget af Sting, men tabte den imod Things Have Changed fra filmen Wonder Boys af Bob Dylan.