Har du en vigtig tale du skal afholde?

Har du brug for at vide om du virkelig får sagt det du gerne vil sige?

Om du bliver forstået som du gerne vil forståes?

Om du ”afslører” nervøsitet eller andet?

Har du brug for en uvildig sparringspartner mens du arbejder med/ øver på din tale, inden det går løs?

 

Jeg har som dubbinginstruktør arbejdet i over 20 år. med stemmen og ordet. Det vil sige den måde man bruger stemmen på i forbindelse med ordet/sproget.

Mit sanse apparat, i forhold til at høre en ”undertekst” i det der bliver sagt, er derfor højt udviklet.

Jeg har coachet flere ledere privat lige op til en vigtig tale, og de sidste 4 år har jeg ligeledes et par gange om året assisteret som “stemmecoach” ved et af consulentfirmaet Cairo consults lederudviklings moduler. Dette i samarbejde  med 2 konsulenter fra Cairosconsult A/S (www.cairosconsult.dk). Der har jeg også arbejdet med “det at holde en vigtig tale”.

Jeg kan høre hvad du bag ordene – føler og mener – klart og tydeligt, derfor kan jeg være et godt spejl for dig, på de ting du måske ikke har landet helt i din tale. På de steder hvor du har ”sårbare” emner der skal håndteres, eller på steder hvor du ikke engang er bevidst om hvad det er du udtrykker under ordene.

Det er der hvor dine tilhørere kan føle sig forvirrede og ikke kan forklare hvorfor de ikke rigtig tror på dine ord. Der hvor de måske bliver søvnige, sure eller kede af det.

Jeg tilbyder sessions (feks 2 gange 2 timer) hvor jeg lytter til dig holde din tale. Jeg fortæller dig hvad jeg hører du siger i underteksten, og hjælper dig med at få sagt det du gerne vil formidle på en måde så du både føler dig velforberedt, rolig og troværdig, og så dine tilhørere har lettere ved at modtage og forstå dine budskaber.

Er I flere tilbyder jeg også et 3 timers forløb hvor jeg først holder et lille foredrag om mit arbejde som dubbinginstruktør. Hvordan bliver en stor biograffilm dubbet i DK. Smagsprøver på hvilke stemmer jeg selv er godkendt til i Danmark. Vi gemmengår samlet deltagernes stemmer, varmer op og laver enkle men virksomme stemme øvelser. Vi taler vejrtrækning. vi laver nogle kommunikations øvelser og deltagerne afslutter med at holder en  lille tale om noget der er vigtigt for dem.